“Book Descriptions: En knirken i gulvbrædderne sender et sitrende jag gennem min krop. Nogen kommer: Uden at tænke over det krøller jeg den øverste seddel sammen og stikker den ned under kanten af mine underbukser. Et kort sekund når jeg at overveje at flygte gennem vinduet. i stedet rammer kvalmen som en hammer. Det presser i maven, og jeg slår armene rundt om den og klemmer til. Alt snurrer. De må ikke se mig her, messer jeg i tankerne. Jeg vender rundt i døren og falder direkte ind i min fars stivnede silhouette.
15-årige Magnus kan se den røde lade fra sit vindue. Han burde koncentrere sig om at blive rask, men i stedet kredser hans opmærksomhed om den gamle bygning. Hvorfor er døren pludselig låst, og hvorfor er hans far konstant derinde?
Østerild er en spændende fortælling om sandheder, der ikke tåler dagens lys.” DRIVE