Tanker om titler - hvorfor hedder bogen dét?
(By Jonas Knudsen) Read EbookSize | 23 MB (23,082 KB) |
---|---|
Format | |
Downloaded | 612 times |
Last checked | 10 Hour ago! |
Author | Jonas Knudsen |
Hvis omslaget er bogens ansigt, er titlen i sagens natur dens navn. Men hvordan vælger forfatterne egentlig, hvad deres bøger skal hedde?
Gennem 25 interviews med forfattere, anmeldere og oversættere bliver du klogere på, hvordan bøger får navn. Vælges titlen først eller sidst? Hvad gør man, når redaktørerne har en anden mening? Hvordan oversætter man en titel, der ikke kan oversættes? Er alle de gode titler allerede taget? Og hvad leder anmelderne efter?
I Tanker om titler fortæller kendte bogfolk om deres yndlingstitler og deler anekdoter om deres egne kendte titler. Oplev frustrationen, glæden, besværet og uenighederne, når forfatterens hjertebarn får navn.
Mød Hanne-Vibeke Holst, Knud Romer, Svend Åge Madsen, Stine Pilgaard, Maren Uthaug, Jesper Wung-Sung og mange flere.
»Det var, som hvis nogen kidnappede ens barn, klippede håret og gav det andet tøj på«
— Hanne-Vibeke Holst
»Titlen er essensen af hele historien – og som en parfume, man indånder fuld af forventning«
— Knud Romer
»Bogen kommer ALTID først. Kun én gang kom titlen først …«
— Svend Åge Madsen
»Det hænder, at folk ringer, fordi de tror, at jeg skriver lejlighedssange«
—Stine Pilgaard
»Og sådan blev det får jeg cirka en gang om året lyst til at give en ny titel«
— Maren Uthaug
»Der er titler, som er umiddelbart fængende, men som falmer med tiden«
— Jesper Wung-Sung
»Titler skal pirre, sælge, skille sig ud, vække lyst, men de skal også være dækkende og give læseren en ide om, hvad hun har i vente«
— Dan Ringgaard
»Titlen kommer tit, før jeg overhovedet aner, hvad bogen handler om«
— Sofie Riis Endahl
»Titlen er det flag, forfatteren hejser, for at vi skal få øje på bogen«
— Jes Stein Pedersen
»Når vi møder et nyt menneske, siges det, at vi i løbet af syv sekunder afgør, om vi kan lide vedkommende eller ej. Det er formentlig ikke meget anderledes for bøger«
— Sarah Engell”