“Book Descriptions: Danny er kriminel. En kortklippet idiot med grimme hjemmelavede tatoveringer. Han taler bedst med sine næver. Han sidder inde på sjette år efter en voldsdom, da han uventet bliver prøveløsladt. Det første, Danny vil, da han er kommet ud, er at se sin barndomsven Malik – det nærmeste han kommer familie. Men ingen har set Malik i 14 dage, og selvom Maliks far ikke er bekymret, så ved Danny, at det ikke ligner ham bare at forsvinde.
Den eneste, Danny kan gå til, er deres fælles ven Christian. De er alle tre vokset op i den hårdeste blok i Københavns Nordvestkvarter. Men mens Danny kun er blevet mere kriminel, er Christian blevet politimand og villaejer med børn og kone i Kastrup. Christians arbejde som betjent gør det svært for ham rigtig at hjælpe. Han er bundet af regler og love. Dem har Danny nu aldrig set som en begrænsning, så han starter sin egen efterforskning.
Fra blokken er en gribende historie om tre unge mænd, der har samme afsæt i livet, men er gået hver deres vej. Med sit knivskarpe sprog og sin særegne stil skildrer Jonas T. Bengtsson på trovær- dig og uforskønnet vis samfundets udsatte og giver et indblik i en verden, der ligger lige under overfladen af det, de fleste kender.” DRIVE