“Book Descriptions: kviksølv, alger og tungmetaller hindbær, honninghjerter og du og jeg som adskilte størrelser, du og jeg som princippet om indbyrdes forbundethed, åh en mørklagt by rejser sig fra havet, jeg har oversprøjtet mig med parfume tak for vand, og tak for det hvide blinde lys lad os for et øjeblik glemme sorgen over de liv, vi har levet og sorgen over de liv, vi ikke har levet vores klodsede forestillinger om højdepunkterne
**
et par regndråber falder på dit ansigt og når jeg lukker øjnene har du solsikker i håret og smiler trist, Vingeslag er du tørstig? Påvirker jeg dig, lyden af dine tunge skridt i decembersolen, og i hvilken retning?” DRIVE