“Book Descriptions: "En færdig mand" er en fortælling om et menneske, der forsøger at opføre sig ordentligt i en verden, hvor hæderlighed ikke længere er i høj kurs.
Den 49-årige bygningsingeniør Thomas befinder sig halvvejs i livet på herrens mark. Han har efter sin kones alt for tidlige død levet et stille og roligt liv med datteren, men midt i stilheden opstår en mærkelig hyletone i hans hus, som kun han kan høre. Den forstyrrer hans søvn og sindsro og gør ham mere og mere modløs.
Rundt om Thomas udfolder en lang række spillevende personer sig – hans elskelige mor og oprørske datter Rebekka, den øretæveindbydende storebror Emil og karismatiske bedsteven Lille Bjørn, veninden Astrid og kollegerne i entreprenørfirmaet, han er dødtræt af at arbejde i.
Klaus Lynggaard debuterede i 1981 med digtsamlingen 'Vinterkrig'. Midt i firserne fik han sit store publikumsgennembrud med romanerne 'Martin & Victoria' og efterfølgeren 'Victorias år'.” DRIVE