“Book Descriptions: Moderne detektivserie fuld af gådefulde sager, mystiske spor og spændende opklaring – af forfatteren til den populære bestsellerserie Pigeliv.
De to papsøskende, Frida og Frederik, bor på Hotel Hanegal, et 100 % økologisk og plantebaseret hotel, som deres forældre driver sammen. De er meget forskellige, men en ting er de enige om: Mysterier er til for at blive opklaret! Og mysterier er der en del af på hotellet, så de to må ud på spændende opklaringsmissioner med deres hund, Marley.
Ulven er vendt tilbage til skovene bag Hotel Hanegal, men ikke alle er lige begejstrede. En naturvejleder tager Frida og Frederik med på tur for at spotte de sky dyr, men en af flokkens unger er væk. Da Frida og Frederik kort efter finder en fælde, som nogen har skjult i skoven, er de sikre på, at nogen har jaget de fredede dyr. Politiet tror snarere, det bare er naturens gang, og vil ikke gøre noget ved sagen, så længe der ikke er flere beviser. Kan Frida og Frederik løse gåden om den forsvundne ulveunge, inden flere af dem forsvinder?” DRIVE