“Book Descriptions: Liget af en ung kvinde bliver fundet på et nedlagt fabriksområde på Amager, og Mark og Louise sættes på sagen. Der er tegn på voldtægt og grov vold, men ingen spor eller vidner kan lede til den brutale gerningsmand. Mark og Louise begynder en kringlet efterforskning, der stritter i alle mulige retninger: fra personer i fodboldmiljøet over skruppelløse byggespekulanter med rockerforbindelser til forsøg fra højeste politiske niveau på at skjule farlig, kemisk forurening. Da Louises niece, Stine, løber hjemmefra efter skænderier med sine forældre, får hun husly hos Louise og Mark.
Et nyt drab på en pige finder sted kun få kilometer fra det sted, hvor det første overgreb fandt sted. Det viser sig, at Stine kender den dræbte pige, der spillede i den lokale fodboldklub og var aktiv i miljøbevægelsen. Stine melder sig uden Louises viden ind i fodboldklubben for at finde ud af mere om sin dræbte venindes skæbne.
Træneren på pigeholdet er tilsyneladende fuldstændig besat af de unge piger på holdet.” DRIVE