“Book Descriptions: Økonomi er en af de største årsager til konflikter i parforhold. Ofte fordi ingen tager hånd om den. Men økonomi kan ikke bare fejes ind under gulvtæppet, når man er i gang med at skabe en fremtid sammen. Heldigvis er der mange måder, par kan skabe en økonomi på, hvor begge parter trives.
Bogen her viser vejen. Bogen henvender sig til både nye og erfarne par, som vil skabe en klar retning for deres økonomi, hvor der er plads til begge parters ønsker.
Læserne får fire konkrete måder, man som par kan indrette sin økonomi på. Bogen giver også løsningsforslag på situationer, hvor man kommer ind i parforholdet med forskellige økonomiske udgangspunkter. Desuden giver bogen redskaber til at tale med sin partner om økonomi på en rar og inkluderende måde.
Gennem et indblik i, hvorfor vi mennesker håndterer vores økonomi så forskelligt, hjælper bogen par med at forstå hinandens pengevaner. På den måde kan parrene skabe en økonomi, der udløser et minimum af konflikter og samtidig danner grobund for parrets mål og drømme.” DRIVE