“Book Descriptions: I juni 2011 blev krimiantologien Liv for liv udsgivet til fordel for Dansk Flygtningehjælp, hvortil syv danske forfattere fra Politikens Forlag leverede kriminoveller. Salget af Liv for liv er gået over al forventning og er pr. dags dato solgt i ikke mindre end 33.374 eksemplarer. Den samlede donation fra forfattere, forlag og salgsled er nu oppe på næsten 367.000 kr., som er gået til et projekt i Congo.
Juni 2012 udgives Dødelig alvor til fordel for Læger uden grænser. Muligheden for at støtte Læger uden Grænser skal, som i vores tidligere projekt med Dansk Flygtningehjælp, igen findes ved at forfattere, forlag og salgskanaler giver en del af hver deres fortjeneste, men denne gang vil vi også sigte mod at få trykkeri, oversættere og grafiker til at donere.
Dødelig alvor er en spændingsantologi med historier skrevet af Skandinaviens bedste krimiforfattere. Forfatterne har fået frie hænder i skriveprocessen, og det har givet ni meget forskellige spændingshistorier. Ingen af novellerne har været udgivet før i Danmark.” DRIVE