Blodsungen (Vildheks, #4)
(By Lene Kaaberbøl) Read EbookSize | 27 MB (27,086 KB) |
---|---|
Format | |
Downloaded | 668 times |
Last checked | 14 Hour ago! |
Author | Lene Kaaberbøl |
Hun vejede begærligt sine styrker, fortvivledes over sine svagheder. Stenenes tyngde, planternes langsomme grønne kraft, luftens mildhed, vandets bløde magt, jordens varme og dybe liv … det var alt sammen ikke nok. Hun skulle bruge blod. Intet andet betød noget – mindst af alt … og vreden blussede endnu voldsommere i hende når hun tænkte på det … mindst af alt en tåbelig trettenårig piges misforståede liv.
Jeg satte mig op så brat at jeg hamrede hovedet ind i sengelampen. Mit hjerte hoppede og spurtede af sted som en hækkeløber der var kommet bagud for feltet, bang-bang-HOP, bang-bang-HOP, og jeg så mig vildt omkring som om jeg ventede at Bravita Blodsunge skulle stå ved siden af sengen med fremstrakte kløer og blodsbegær i sine flammende øjne.
Rolig, formanede jeg mit hoppende hjerte, det er jo bare en drøm … og desuden var det ikke mit liv Bravita var ude efter. Det var en eller anden stakkels tretten-årig piges, og jeg var jo kun … Mine tanker standsede brat. Jeg så på det gammeldags, tik-takkende vækkeur på natbordet. De selvlysende fosforgrønne visere pegede begge næsten direkte opad. Klokken var fem minutter over tolv, og det var den sidste dag i marts.
Det var i dag jeg fyldte tretten.”