“Book Descriptions: “Tak. Din fremtidige kæreste bliver glad for, at du er så omsorgsfuld og godhjertet. Sympati og empati er sexede egenskaber i en mand.” Han standser brat. Jeg står med hånden på den åbne dør. Jeg har lyst til at sluge min tunge og banke hovedet ind mod bilens tag. “Har Mynte sagt, at jeg er single? Eller har du selv spurgt?”
Thilde har fået job som administrativ assistent hos sin venindes bror.
Problemet er bare, at hun ikke kan lade være med at blive mere og mere tiltrukket af ham, selvom hun bør lade være – og selvom hun allerede skriver med en på Snapchat, som hun er ret vild med.
Livet bør ikke være så indviklet – gør det?
"Kald mig Bluebird" er Kristinas debutroman. Kristina er uddannet pædagog og elsker at skrive hjertevarme fortællinger. Relationer har stor betydning i hendes historier.